Aqua Sphere

Dette brand henvender sig specielt til dem, der gerne vil i vandet på stranden. Det kan være børnene, der gerne vil kunne lege i vandet timevis, og derfor har brug for en våddragt. Det kan også være de voksne, der skal ud og surfe eller på en tur med deres SUP. Aqua Sphere laver våddragter, der er egnet til det hele. Tag et kig i vores sortiment her og bliv klar til sommeren ved stranden.

Bedst til prisen
Bedst til prisen

Våddragt fra Aqua Sphere

En våddragt er meget rar at have på i havet, selvom det er sommer, og luften er varm. For det første er det langtfra sikkert, at vandet i Danmark er varmt, og for det andet giver den en smule opdrift. Det er smart for børnene, som stadig ikke er helt sikre i deres svømning. Mange børn bruger også en våddragt i svømmehallen for bedre at kunne holde varmen i det kolde bassin. På stranden er det også en stor fordel, at der er en UV-beskyttelse på faktor 50 i. Så behøver du ikke smøre hele barnets krop ind i solcreme.

Hvis du godt kan lide at surfe, er en våddragt en rigtig god idé. Du kan få en våddragt fra Aqua Sphere med både korte og lange ben. Hvad du skal vælge, afhænger af, hvor kuldskær du er, og hvad temperaturen i luften og vandet er. Både ved windsurfing, kitesurfing og stand-up paddling, kan du komme langt ud i vandet, og så kan der pludselig være meget langt ind til land igen, hvis du falder i vandet, og det er koldt, og du har trætte arme. Og selvom du synes, vandet er varmt inde ved land, kan det være overraskende koldt længere ude. Hvis det skulle ske, at du falder i, kan det også – selv for en voksen – være en stor hjælp, at der er en smule opdrift i sådan en neoprendragt.

Det allervigtigste, når du køber våddragt, er, at den slutter helt tæt rundt om halsen, ved hænderne og anklerne/lårene. Hvis der bliver ved med at komme nyt, koldt vand ind i våddragten herfra, bliver det sværere at holde varmen, da det er kroppens opvarmning af vandet inden under våddragten, der holder dig varm.

Svømmebriller og andet tilbehør fra Aqua Sphere

Når man snorkler eller svømmer på åbent hav i Danmark er en våddragt ligeledes god at have på. Desuden kan du med fordel købe et par svømmebriller fra Aqua Sphere for optimal komfort på svømmeturen. Vi sælger mange forskellige varianter. Prøv fx Aqua Sphere Kayenne Mirror, som er en fantastisk svømmebrille i alle situationer, og specielt svømmere, der lige er startet med konkurrencer, foretrækker denne svømmebrille. Svømmebrillen Kaiman Small Fit er god til både bassin og åbent vand, og udmærker sig ved at være smal og tilpasset optimalt ift. kindben og afstand mellem øjnene. Det giver en meget behagelig brille.

Til snorkling er det klart, at et snorkelsæt er en nødvendighed. Aqua Sphere har lavet rigtig mange forskellige til både børn og voksne i flotte farver og forskellig udformning. Du kan både få den klassiske, der dækker ned over næsen, og en full face-maske, der er god til dig, der er ny i at snorkle.